Jeg har aldrig skrevet om min fødsel af Ofelia - på trods af at det snart er 18 måneder siden. Men der har været en del, som jeg har skulle bearbejdet først, for selvom fødslen var nem, var der alligevel et par ting som jeg gerne havde set anderledes. But here it goes:
Det hele startede natten til den 21 juni.
I månederne op til fødslen hørte jeg tit folk sige "bare rolig den sidste måned bliver du så utålmodig, og vil bare gerne have hende ud". Sikkert tænkte jeg hver gang for mig selv, det kommer ikke til at ske for mig, jeg ELSKER, at være gravid. Utålmodig blev jeg først natten til den 21 juni, måske elskede jeg bare at være gravid mere end de andre eller også følte jeg mig bare ikke 100% klar til at skulle føde?? I don't know. Men jeg svæger, jeg var ikke rigtig utålmodig før den nat. Men den natten fik jeg ligesom nok, vi havde jo ligesom lavet en aftale hende og jeg. Hun skulle fødes den 21 juni, for så var der system over fødselsdagene - far den 17 juni, mor den 19 juni og lillepigen den 21 juni. Men intet var sket, og da klokken nærmede sig de 1, var jeg klar over, at aftalen nok var brudt fra lillepigen side. Ja allerede den gang ville hun ikke hører efter!! Hvornår jeg fald i søvn den nat, ved jeg ikke. Men mit sure opstød og den RIGTIGE utålmodighed havde åbenbart sat gang i et eller andet, for da jeg vågnede dagen efter, mærkede jeg de første par jag. Men samtidig meldte nervøsiteten sig også, for jeg havde ikke mærket lillepigen i løbet af det sidste døgn!!
Total undsvagt begyndte jeg at tænke, at karma havde fået ramt på mig, og nu på grund af min utålmodighed, mit sure opstød og så fordi jeg har skidt højt og helligt på overtroen var lillepigen død.
Heldigvis havde C ferie hele ugen, så ham og jeg tog på sygehuset for at få tjekket lillepigen. På sygehuset blev vi mødt af den sødeste jordmor. Hun var så rolig og forstående. Det lyder måske meget naturligt for en jordmor, men min normale jordmor, som jeg havde gået til konsulation ved var ikke lige min kop te - jeg syntes og synes stadigvæk, at hun var lidt af en arrogant kælling!! ;) Måske hormoner har påvirket min dømmekraft??! For jeg ved nemlig, at mange andre har været glade for hende. - Det var vist et sidespring.
Den sødeste jordmor tjekkede mig, og jeg fortalte, om de små jag jeg havde, som jeg godt vidste ikke var veer. ALT viste sig at være godt!! Jordmoren rådede, dog C og jeg til at gå hjem og at tage en lur, for hun troede, at det ville ske i aften. Men fortalte selvfølgelig også, at der var en risiko for, at det hele gik i sig selv igen. Vi gik hjem og tog en lur, selvom det tog minimum en time for mig at falde i søvn.
Da C og jeg stod op fra luren, var det hele gået i sig selv... ØVVVV!!! Forestil jer lige, hvor gal jeg blev. Nu troede jeg jo lige, at hun alligevel ville holde sin aftale - Dumme tøs ;D C var modsat jeg glad for det, han havde nemlig sidste træning med sine fodboldpiger, og da der jo ikke skete noget, så han eller jeg ingen grund til, at han blev hjemme. Aftenen gik. Og så vidt jeg huske, så jeg "What a girl want's". Omkring klokken 21 begyndte der at ske noget igen.
FORSÆTTELSE FØLGER...
.jpg)
